fredag den 21. november 2008

Night diving at Hawaii Kai og p.s.


Og så kom natdykningen...-uuuuuh det var scary! Vi mødtes kl fem i dykker butikken og fik udleveret hele dykkeroutfittet (Svømmefødder, maske, BDC, regulator, og våddragt...-med lange arme og ben). Og da hele gearet var iorden hoppede vi friske og frejdige ind i deres lille minivan og kørte afsted til Hawaii Kai alt imens at mørket sænkede sig over Waikiki og det ligeså langsomt blæste op for lissom at gi hele oplevelsen lidt mere krydder.... Så da vi kom frem kan man vist roligt sige at der var vind i håret! Men ud på båden kom vi med hele udstyret, iltflasker og dykkertasker og blev placeret som vanligt ved hver vores tank. Og da vi alle var i våddragterne sejlede båden ud på det mørke mørke hav. Om bord fik vi så instruktioner om hvilke håndtegn instruktørerne ville bruge på havets bund, når nu vi ikke kan se hinanden...-så lad mig omformulere...-hvilke LYGTE tegn vi skulle bruge dernede:-)
Spændte var vi og havet så TEMMELIG mørkt ud! Men men men vi var ikke skræmte! Så båden stoppede og instruktøren hoppede på hovedet i baljen for at fastgøre linen fra bunden til båden... Og så var vi klar! Der blev foretaget buddy check og så blev vi ellers smidt i! Det var super spændende, for det var ret så sort og der var ret så mange bølger...-lidt vildt! Men ned mod bunden gik det og jeg må indrømme at det var en interessant følelse at svømme rundt på bunden af Pacific Ocean med kun en lommelygte som lyskilde.. Vi var delt op i to hold og så derfor hurtigt det andet hold på 5 personer forsvinde ud i mørket...-exciting!!! Vi så desværre ikke så mange dyr som vi havde håbet på, dog spottede jeg en blæksprutte lige under mig...-den var fiiiin! Og et par krabber og krebs blev det os til. Dog bare de små....-til sidst frøs jeg desværre så meget at hele min krop rystede, så da vi endelig var oppe på den vældig gyngende båd igen måtte jeg kapitulere og springe 2. dyk over. Hvilket så istedet fik gjort mig til overvandsfotograf med tendens til søsyge! EJ jeg siger jer det gyngede...-og der var da os en helt del der lige måtte en tur udover rællingen, på vej tilbage igen efter 2. dyk! Men spændende var det, bestemt. Og godt var det at komme hjem i varmen igen!
Og så kan jeg iøvrigt fortælle at der oppe i de norske fjälle (aner ikke hvordan det staves), på 11. etage på Ohia, lige p.t. i skrivende stund arbejdes på højtryk for at få produceret den længe ventede video fra den farlige Olomana hike!!! Glæd jer!!! Den vil nok blive releaset i nat! (Vores nat, jeres dag). Og nu vi er ved tidszoner, så kan jeg til de interesserede fortælle at Hawaii IKKE har vintertid (wonder why), og derfor er der nu kun 11 timer imellem os! Som i at jeg er 11 timer bagved jer!
Og endnu engang lidt reklame for den nu velfungerende kommentar funktion...-brug den, den virker!!!
p.s. jeg ved der er store planer for imorgen eftermiddag/aften, hvilket muligvis kan udløse vældig interessante billeder til bloggen...-oh jes der er meget at glæde sig til!
Og nårh ja det blev da os til en lille tur ud i byen, med Zebra... Og utroligt mange sømænd på gaden! Vi brugte en hel aften på at regne ud hvorfor i alverden man arbejder i krid hvidt tøj?!?!! Og så går de i byen med walkie talkie....-hahahaha. Men et billede blev det da til! ...-De lyshårede piger stillede gerne op...-Eller var det omvendt?

1 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skal vi lave en deal? Jeg skriver en kommentar og så skriver du et indlæg om de store planer, der var for eftermiddag/aften ;-)
Nu bliver man jo helt nysgerrig...
Gider ikke engang skrive, at jeg håber du har det godt, for det er jeg helt sikker på, at du har!
Knus Mette
Ha' det rigtig godt til vi snakkes :-)

Send en kommentar