æg... næsten! Lillan og jeg havde en date torsdag aften oppe hos hende hvor vi startede vores planlægning af en ellers noget så anstrengende hiking tur. Vi have hørt om Stairways to heaven og at man kunne se hele øen rundt deroppe fra, så vores mål var at finde de her trapper og komme op på det bjerg. Det var så ikke så let igen, som vi havde håbet på og så fandt vi ovenikøbet ud af at det var ulovligt.... Anyways, så aftalte vi at mødes 6.45 ved i lobbyen og så tag bussen over på den anden side af øen hvor vi mente at kunne se at trapperne startede.... En lille times tid i bus efter var vi på østkysten og stod parate med rygsæk og det hele og stirrede op på bjergene og gættede løs på hvilket det ku være. Men der var kun én vej, væk fra vand og op mod land! Så vi startede vores vandre tur op igennem byen og imod highway hvor vi havde fået et hint om at trapperne startede lige under.... Til lidt info så er de omtalte trappers rigtige navn Haiku Stairs og de blev bygget tilbage unde 2. verdenskrig sådan at soldaterne havde mulighed for at komme op og lure rundt om hele øen... 
Anyways så fandt vi endelig det villakvarter hvor indgangen skulle lige og ganske rigtigt i et lille hjørne var der en stor gitter port hvor der stod, No Trespassing, Violators will be prosecuted... Oh well tænkte Lillan og jeg og dangderede ligeså adræt henover og ind på forbudt område....-Og så turde vi ellers ikke tale med hinanden i 10 minutter... Oh well vi var på rette vej, men vi havde absolut ingen idé om hvad der ventede os forude!!!!! Efter en halv times vandring, og 10
minutter i den gale retning, måtte vi indse at vi skulle være drejet af noget tidligere på den gamle militær vej... så vi vendte om og gik tilbage igen til dér hvor vi mente det var, vi fandt en sti lignende ting der gik op ad en stejl stejl bakke og regnede med det var den vej! Og hurra det var det! MEN! Oppe for enden af bakken var der endnu et hegn og endnu værre en vagt på den anden side! Hmmmmm af frygt for at ende i fængsel og slutte vores vandring allerede her, så sneg vi os det bedste vi havde lært ned igen, og gik videre til plan b! Op ad militærvejen igen, og ind ad en smal uaftoriseret sti til venstre igennem buskads og videre igennem jungle lignende tilstande hvor vi var så rædde for at vagten skulle høre os, at vi kun turde ta skridt når det blæste i træerne og sivene.... Da stien ser ud som om den ikke laver andet end at fortsætte lige ned til vagten, vælger vi så (hvilket senere skulle vise sig at være det måske dummeste valg EVER), at kravle op mod bjerget for så at kunne skrå ind over bjergsiden og ramme de omtalte trapper... Som sagt så gjort og Lillan og jeg, stædige som æsler, fortsatte igennem det ene bregneland efter det andet med bregner i navle højde, temmeligt besværligt at bevæge sig i, især når man
bestiger bjergsider samtidig! Oh well efter halvanden times vandring kommer vi ENDELIG op på den højde ryg som vi havde udset os til at være den højderyg der blotlagde direkte adgang til trapperne! Meeeen nej! Istedet skete der det der ALTID sker når man klatrer bjerge, der var bare en NY højderyg! Og for at det ikke skal være løgn var der en dal imellem! Nå men bjerggederne gav ikke op så let, nu sku de DÆLEME findes de skide trapper (ja det endte de med at blive kaldt...-undskyld sproget), så lige en times vandring mere i navle højt bregneland for så nå op på den anden side af dalen, næste højderyg der skulle bestiges
havde nu skiftet vegetation og var blevet til fast grund under fødderne m
ed en masse tætte høje træer... afsti afsted gik det! Hele tiden med øje for højderyggen og de fanden trapper der helst skulle være LIGE deroppe! OG ENDELIG efter 3 en halv times vandring nåede vi den højderyg og til vores store glæde SÅ VI DE HELVEDES TRAPPER!!! ....-OG den dal man skulle ned i for at komme på dem! Det var nemlig slet ikke det vi kender som trapper, nok nærmere det vi andre kender som STIGER! De sad på bjergvæggen og gik om muligt lige lodret op til toppen, så ERGO fuldstændig umuligt at komme på dem, MEDMINDRE man startede fra bunden...-dér hvor vagten sad!Oh well vi havde ikke helt givet op endnu og forsøgte ihærdigt at finde en sniger sti der kunne lede os ned til trapperne UDEN at støde
på de højere magter! Vil ville jo helst ikke i fængsel eller skydes.... Men vores forsøg var forgæves så efter at have gået på hug (ja det kan man godt) i en halv time ned igennem MEGET tæt buskads, ender vi på toppen af en 2 meter stejl forhøjning og skvatter begge to ned bogstaveligt talt LIGE i favnen på løven aka den farlige vagt! Vi er nu officielt de dummeste danskere på Hawaii... Hmmm Men til vores STORE STORE held var vagten, den værste surfer dude som havde fået det helt rigtige ben ud af sengen og som iøvrigt fik så ondt af vores dramatiske fortælling om 4 timers vandring i junglen at han lod os bestige trapperne aka STIGERNE hvis han måtte gå med os! JA TAK! Blev der sagt! Så som sagt så gjort! Vi kom endelig op de 4000 trin der går en mile lodret op ad et 
bjerg, der 
tilbage fra 1952 og dét skal man ikke tænke på når man klatrer dér! DUM IDÈ, mine ben rystede som espeløv og jeg er absolut ikke højdeskræk! Men DÈT gik lodret og langt ned! Men, undskyld sproget, HOLD KÆFT HVOR VAR DET SMUKT! Nu vil jeg lade billederne tale for sig selv og kun slutte af med at jeg har 130 myggestik på ben og arme og iøvrigt har udviklet en gangart der er værre end efter et marathon løb! Alt i alt gik Lillan og jeg i 10 timer den dag!PUHA det var flot! Håber I gad at læse det hele og undskyld den lange smøre. P.s. dagen efter lørdag var andet heat af Lost på Hpu og vi blev nummer ét og de tyske piger blev nummer tre, dvs vi ligger RIGTIG godt til at vinde den iPod:-) P.p.s har idag købt halloween kostume:-)
