Det længe ventede besøg fra Danmark:-) Og hjemmebagt rugbrød!

Så kom dagen endelig hvor Bastian landede i Honolulu lufthavn, og hvor har vi glædet os! Denstakkel havde ventet først 3 timer i Heathrow, og derefter i 18 timer i Dallas, men hvad søren som Bastian selv sagde, ´Jeg har jo aldrig været i Texas før´:-). Og lur mig om de 18 timer på et hotel i Dallas ikke har hjulpet lidt på jetlaget....
Anyways, så hentede jeg Bastian i lufthavnen kl halv 3 (14.30), én af mine klassekammerater havde tilbudt at køre mig derud bil og bagefter køre os til hotellet, vældigt flinkt af ham, ellers ville det sammenlagt have taget os 3 timer i bus. Vi takker begge meget:-)
Hotellet vi bor på er rigtig lækkert og billigt, værelset ligger på 44 etage med udsigt til stillehavet på den ene side og bjergene på den anden side. Første aften, altså fredag, gik vi en dejlig tur ned på stranden og så solnedgang og hula show, hvorefter vi spiste lækker middag på Ostekagefabrikken:-) Og da vi ikke var særligt sultne, måtte vi jo ha resterne med os hjem i hundeposer...
Lørdag vågnede vi temmeligt tidligt, gad vide om der måske alligevel var en lille smule jetlag tilbage i Bastian, for det ligner ham bestemt ikke at vågne FØR 8...- jeg smuttede ned i restauranten og ville bruge vores pænt uddelte morgenmads vouchers og måtte til vores store underholdning bære to KÆMPE muffins og et glas juice med tilbage til værelset, NO WONDER at de er lidt tykkere i staterne...
Hmmm nu til vejret....-Bastian kigger ud af vinduet og siger: ´Skat det regner!?`, hvortil jeg svarer: `Bare rolig det holder op lige om fem minutter, det gør det altid....´....-Dét gjorde det så IKKE, istedet valgte det at regne uafbrudt både lørdag og søndag! Velkommen til Hawaii! Haha! Men hvad dælen der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for et eller andet...-så det blev til to dages uafbrudt shopping, ej lidt løgn, vi blev afbrudt af en mindre fest lørdag aften hjemme på Ohia med de andre danskere og fjællaberne. Super hyggeligt og resulterede da også i at 2. dags shoppingen skulle foretages med tømmermænd! Men alt i alt var vi faktisk lidt bekymrede lørdag aften for om det nogensinde ville holde op med at regne igen! Katrine forsøgte dog at berolige os med at hun i Nyhederne havde hørt at Hawaii regntid blev overstået i denne weekend, MEN at hun da os sagtens kunne huske de 46 dage med uafburdt regn som de havde sidste hun boede på Hawaii... Ja ja, jeg turde jo ikke rigtig at sige mere til Bastian, var jo lidt som om min troværdighed var blevet temmelig blakket! Men værre eller bedre (kommer an på hvem man spørger) så tog vi søndag aften ud og spiste japansk, og måtte erkende at sushi med and IKKE er godt imod tømmermænd! (Stick to Mc´D, det ved man lissom hvad er). Så hjem på hovedet i seng søndag aften, begge så trætte at vi sov før hovedet ramte puden!
Idag, mandag morgen vågnede Bastian kl 6.15 (gad vide om jetlag stadig lurer lidt?!?! hehe), sød som han er ventede han dog med at vække mig til kl 8.30! -Tak for det skat!:-) Og heldigvis var vores bønner fra den uspiste sushi blevet sendt det rigtige sted hen, for vejret var eminent! Så afsti afsted ned på Dukes og spise morgenmads buffet (vi skulle jo ha indhentet den forsømte aftensmad), hvorefter vi løb ned på stranden og kastede os i bølgen blå på første og bedste surfboard! HAHAHAHA, super hyggeligt bare at ligge og padle rundt ude i bassinnet uden at komme nogen vegne fordi der ingen bølger er! Men hvad søren, vejret var jo godt og armmullerne (og her i gennemlæsningen ser jeg at jeg man hurtigt kommer til at læse armHULERNE, men det er altså ikke hvad der menes, så hvis man er i tvivl må man lige læse igen!) ihvertfaldt blev armMULLERNE ikke armhulerne trænet i de adskillige OG intense forsøg på at få fart nok på til at komme op at stå på boardet...-hmmm, vi var vist begge enige om en rematch på den konto! Op ad vandet igen og hen og tilbringe de efterfølgende mange timer på stranden med hyggesnak, sandskulpturlavning, vandstunts og kæmpe lyserød baderingssightseeing:-)
Godt stegte, vendte vi de røde næser mod land kl 4 hvor vi gik op og bookede tid til dykning på fredag og billejning til to dages rundtur på øen imorgen (tirsdag). Det bliver dejligt!
I skrivende stund har jeg efterladt Bastian med Merete, Louise og Jonas til en omgang tennis eller to, så kan det være at han er så træt at han sover lidt længere imorgen:-)
Håber alt er vel hjemme, vi lover at nyde solen lidt for jer allesammen (vi har nemlig lært at sætte pris på den nu:-)) OG TUSIND TAK TAK TAK TAK TAK TAK TAK TAK TAK TAK TAK MOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOAAAAAAAAAAAAAR FOR RUGBRØD!!!!! NAM! Det smager godt! Måske glæden kan skimtes på fotoet?!?! hehe

Stairways to Heaven og 130 myggestik...

Det var tidligt om morgenen, det var ulovligt, det var hårdt, men HOLD KÆFT HVOR VAR DET FLOT!!!! Så flot at det får sit helt eget blog indlæg... næsten! Lillan og jeg havde en date torsdag aften oppe hos hende hvor vi startede vores planlægning af en ellers noget så anstrengende hiking tur. Vi have hørt om Stairways to heaven og at man kunne se hele øen rundt deroppe fra, så vores mål var at finde de her trapper og komme op på det bjerg. Det var så ikke så let igen, som vi havde håbet på og så fandt vi ovenikøbet ud af at det var ulovligt.... Anyways, så aftalte vi at mødes 6.45 ved i lobbyen og så tag bussen over på den anden side af øen hvor vi mente at kunne se at trapperne startede.... En lille times tid i bus efter var vi på østkysten og stod parate med rygsæk og det hele og stirrede op på bjergene og gættede løs på hvilket det ku være. Men der var kun én vej, væk fra vand og op mod land! Så vi startede vores vandre tur op igennem byen og imod highway hvor vi havde fået et hint om at trapperne startede lige under.... Til lidt info så er de omtalte trappers rigtige navn Haiku Stairs og de blev bygget tilbage unde 2. verdenskrig sådan at soldaterne havde mulighed for at komme op og lure rundt om hele øen... Anyways så fandt vi endelig det villakvarter hvor indgangen skulle lige og ganske rigtigt i et lille hjørne var der en stor gitter port hvor der stod, No Trespassing, Violators will be prosecuted... Oh well tænkte Lillan og jeg og dangderede ligeså adræt henover og ind på forbudt område....-Og så turde vi ellers ikke tale med hinanden i 10 minutter... Oh well vi var på rette vej, men vi havde absolut ingen idé om hvad der ventede os forude!!!!! Efter en halv times vandring, og 10 minutter i den gale retning, måtte vi indse at vi skulle være drejet af noget tidligere på den gamle militær vej... så vi vendte om og gik tilbage igen til dér hvor vi mente det var, vi fandt en sti lignende ting der gik op ad en stejl stejl bakke og regnede med det var den vej! Og hurra det var det! MEN! Oppe for enden af bakken var der endnu et hegn og endnu værre en vagt på den anden side! Hmmmmm af frygt for at ende i fængsel og slutte vores vandring allerede her, så sneg vi os det bedste vi havde lært ned igen, og gik videre til plan b! Op ad militærvejen igen, og ind ad en smal uaftoriseret sti til venstre igennem buskads og videre igennem jungle lignende tilstande hvor vi var så rædde for at vagten skulle høre os, at vi kun turde ta skridt når det blæste i træerne og sivene.... Da stien ser ud som om den ikke laver andet end at fortsætte lige ned til vagten, vælger vi så (hvilket senere skulle vise sig at være det måske dummeste valg EVER), at kravle op mod bjerget for så at kunne skrå ind over bjergsiden og ramme de omtalte trapper... Som sagt så gjort og Lillan og jeg, stædige som æsler, fortsatte igennem det ene bregneland efter det andet med bregner i navle højde, temmeligt besværligt at bevæge sig i, især når man bestiger bjergsider samtidig! Oh well efter halvanden times vandring kommer vi ENDELIG op på den højde ryg som vi havde udset os til at være den højderyg der blotlagde direkte adgang til trapperne! Meeeen nej! Istedet skete der det der ALTID sker når man klatrer bjerge, der var bare en NY højderyg! Og for at det ikke skal være løgn var der en dal imellem! Nå men bjerggederne gav ikke op så let, nu sku de DÆLEME findes de skide trapper (ja det endte de med at blive kaldt...-undskyld sproget), så lige en times vandring mere i navle højt bregneland for så nå op på den anden side af dalen, næste højderyg der skulle bestiges havde nu skiftet vegetation og var blevet til fast grund under fødderne med en masse tætte høje træer... afsti afsted gik det! Hele tiden med øje for højderyggen og de fanden trapper der helst skulle være LIGE deroppe! OG ENDELIG efter 3 en halv times vandring nåede vi den højderyg og til vores store glæde SÅ VI DE HELVEDES TRAPPER!!! ....-OG den dal man skulle ned i for at komme på dem! Det var nemlig slet ikke det vi kender som trapper, nok nærmere det vi andre kender som STIGER! De sad på bjergvæggen og gik om muligt lige lodret op til toppen, så ERGO fuldstændig umuligt at komme på dem, MEDMINDRE man startede fra bunden...-dér hvor vagten sad!
Oh well vi havde ikke helt givet op endnu og forsøgte ihærdigt at finde en sniger sti der kunne lede os ned til trapperne UDEN at støde på de højere magter! Vil ville jo helst ikke i fængsel eller skydes.... Men vores forsøg var forgæves så efter at have gået på hug (ja det kan man godt) i en halv time ned igennem MEGET tæt buskads, ender vi på toppen af en 2 meter stejl forhøjning og skvatter begge to ned bogstaveligt talt LIGE i favnen på løven aka den farlige vagt! Vi er nu officielt de dummeste danskere på Hawaii... Hmmm Men til vores STORE STORE held var vagten, den værste surfer dude som havde fået det helt rigtige ben ud af sengen og som iøvrigt fik så ondt af vores dramatiske fortælling om 4 timers vandring i junglen at han lod os bestige trapperne aka STIGERNE hvis han måtte gå med os! JA TAK! Blev der sagt! Så som sagt så gjort! Vi kom endelig op de 4000 trin der går en mile lodret op ad et bjerg, der tilbage fra 1952 og dét skal man ikke tænke på når man klatrer dér! DUM IDÈ, mine ben rystede som espeløv og jeg er absolut ikke højdeskræk! Men DÈT gik lodret og langt ned! Men, undskyld sproget, HOLD KÆFT HVOR VAR DET SMUKT! Nu vil jeg lade billederne tale for sig selv og kun slutte af med at jeg har 130 myggestik på ben og arme og iøvrigt har udviklet en gangart der er værre end efter et marathon løb! Alt i alt gik Lillan og jeg i 10 timer den dag!
PUHA det var flot! Håber I gad at læse det hele og undskyld den lange smøre. P.s. dagen efter lørdag var andet heat af Lost på Hpu og vi blev nummer ét og de tyske piger blev nummer tre, dvs vi ligger RIGTIG godt til at vinde den iPod:-) P.p.s har idag købt halloween kostume:-)

Et virvar af afleveringer, Mid-terms og det sorte FÅR

Aloha folkens... åh kan allerede mærke at dette indlæg bliver det kedelige, det sorte får i bunken, den uslebne kniv i skuffen, den tykke dreng i klassen som alle mobber og den absolut langsommeste gazelle på savannen... MEN MEN MEN, jeg KAN jo ikke skuffe mine kære læsere derhjemme eller andre steder i verden, så det er vist snart på sin plads at få opdateret hvad jeg render og laver hernede. Faktum er bare det at det jeg laver er INGENTING! Jeg laver virkelig ingenting... I to uger er min dag gået med at gå i seng kl 12pm sove 3 timer, vågne igen når den koreanske mafia kommer hjem, sove videre i endnu 4-5 timer, stå op, spise morgenmad, gå i skole eller læse lektier og hvis det var læse lektier først så gå i skole bagefter, så er jeg som regel hjemme igen ved en 6-7 tiden og så er der da LIIGE plads til en enkelt aflevering eller to igen inden gruppemødet kl 20.30pm... Jeg har sagt det før og jeg kommer til at sige det igen... DE HER LEKTIER ØDELÆGGER VIRKELIG MIN FERIE!!! Haha Men fortvivl ikke (mest henvendt til mig selv, men også til de læsere der er noget så langt..), 4 præsentationer og div. afleveringer er nu ved at være i hus, så ligeså snart at det sidste punktum er blevet sat i de to midterms jeg skal lave idag, SÅ STARTER FERIEN IGEN! Hvilket jo os betyder at underholdningsværdien af blog #1 vil stige markant. Men for lige til sidst at prøve at redde den op på et acceptabelt niveau i dette indlæg så kan jeg fortælle hvad mine fremtidsplaner er:-) Fredag skal Lillan og jeg indtage de Hawaiianske bjerge, oh jes, det er et heldags projekt! Måske vi ikke engang kommer hjem til spisetid, hehe. Lørdag morgen kl 10 am (håber vi at bjerggederne er vendt hjem) for da skal én af dem stille med sit LOST hold på splitten i Waikiki til anden runde af super spændende skattejagt. (Og nu spiller min hukommelse mig et puds, KAN ikke huske om I har fået første runde med? nej vel? mente jeg heller ikke. Men summa summarum så har universitetet-HPU, arrangeret et Lost løb/skattejagt á tre omgange og det hold, man er to på hvert, der vinder det hele samlet vinder også en iPod nano. Status på første løb var at fjællaben aka Hallvard og jeg aka præriepadden kom ind som #2...-igen plads til forbedringer.) -Må parenteser overhovedet være så lange-tænker bare højt????? Oh well det blev den! Så Fjællaben og præriepadden er selvfølgelig gået i skarp træning for at kunne få den første plads og mest af alt vinde over de to tyske piger der kom ind som #1, FORDI DE HAVDE KIGGET EFTER OS!!!! Hmpfr! Nå mere om det senere.
Søndag har jeg en date med Katrine og Susanne ( hun ved det bare ikke endnu så hvis hun læser bloggen inden jeg får spurgt, såååååå-vil du med Sus?), oh well planen er at ta ud i et KÆMPE kostume land og prøve halloween outfit en HEL dag! -Mere om det senere! inkl picture...-hopefully! Nå, jeg stopper for nu, der er jo ingen grund til at lade det sorte får få mere plads en højst nødvendigt! Og sorry guys, syns det er flot klaret I kom HELT hertil, jeg sagde jo det ville blive BORING...!! Stay in there og ha det så længe...-hej hej

Bus eventyr, Norske Floskler og rugbrødsmadder.....

Hvad er det LIIIIGE de nordmænd siger?!?!?! Jeg mener hvad får et folkefærd til at kalde nullermænd for HYBELKANINER??? Og det vi andre kalder dåsse, betyder noget HELT HELT andet på norsk, og jeg mener noget HELT andet! ...-hvilket for evigt har ødelagt min opfattelse af den ellers så underholdende børneleg DÅSE skjul med dertil hørende floskler som :-ALLE UD AF DÅSEN!!! Nul putte, mine unger får ALDRIG lov til at lege den leg igen!
Og så til det spændende, her på Hawaii har de et transport system og når jeg siger et så mener jeg ét! Bussen hedder THE bus, og taxaen hedder THE cap og handicap bilen hedder THE handi...-ja ja så er man ikke i tvivl. Men men, man skal nu ikke undervurdere underholdningsværdien af en god gammeldags bustur... Her den anden dag var der f.eks én der døde på bussen...(ja jeg var så ikke med den, heldigvis, men det var én af de danske piger) Og da jeg spurgte...-men hvad skete dér? Jamen han døde bare! Jamen hvordan? Det ved jeg ikke...-han havde været død længe, han væltede bare ned over sin sidedame da bussen drejede....! FREAK SHOW! Nårh ja, der var vist os en der valgte at lave stort aka nummer to i bussen da Susanne og Hallvard kørte den anden dag...-FØJ! Og så var der selvfølgelig de to grønne mænd...-de havde bare været til fodbold.. og det hjemløse par, der åbenlyst fortalte Susanne og jeg om deres hjem på stranden og hvor de iøvrigt gik hen når de skulle ha private time...-ja altså manden fortalte og konen tyssede: EDDIE!!!! They don´t need to know everything!!! ...-Og hun havde jo så evigt ret! Men billede af dem fik vi!
Og så lige til sidste....-Pers forældre er kommet på besøg OG DE HAVDE RUGBRØD MED!!!! mmmmm! Mange tak for rugbrødsmad med smør og ost! Måske man kan overtale mutti til at bage et brød og snige det i Bastians kuffert om et par uger?
Det sidste billede er fra stranden hvor Susanne og jeg er ved at udvikle en gangart der gerne med lidt flittigt brug skulle kunne eliminere den ellers så genstridige farmor muskel aka dingle triceps...
Ha det så sjovt så længe... ALOHA