mandag den 29. september 2008

Tailgate og American Football....




Så er dykkerkurset færdigt og jeg lover at der imorgen kommer billeder på fra bunden af stillehavet med mig i dykker outfit og med en søpølse i hånden!!! Meget mærkeligt dyr, faktisk nærmere aflang slaskedukke med pels! Oh well det gik, fint meget bedre end de andre gange, så nu mangler jeg bare at ta testen (en mini eksamen, som jeg er ved at læse til).
Ellers har vi holdt surprise party for Per der havde fødselsdag i torsdags...-dvs Per surprisede nok mere os end vi surprisede ham, sådan kan det gå når man kommer for tidligt hjem! hehe Men hyggeligt var det!
Og så lørdag kørte vi med en MEGET langsom bus ud til Aloha Stadion for at Tailgate... Tailgate betyder at man har en grill med og øl/sodavands coolere og så griller man ellers på livet løs på bagenden af trucken:-) Mega hyggelig Roskilde lignende koncept! Efter bbq, smutter alle så sammen ind på stadion og ser en omgang american football!! Vi så University of Hawaii mod San José. Desværre tabte Hawaii:-(
Søndag havde Susanne og jeg meldt os til noget uofficielt volleyturnering, det var super dejligt at få spillet lidt igen. Men savner sørme mine piger derhjemme:-( Om ikke andet gik det rigtig godt og jeg lavede nogle gode smash...-hehe!
Idag har jeg lavet lektier og talt med hele familien, og nu skal jeg ud og se på den store verden, har ikke helt besluttet hvordan det skal foregå, men noget interessant har jeg lyst til!

torsdag den 25. september 2008

Tillykke med FØDSELSDAGEN MOR!!!:-)

Idag er det moaaaars fødselsdag hurra hurra hurraaaa!!! Tillykke med dagen mor, håber du får en rigtig god dag og at solen skinner på dig, om ikke andet har du været en MEGET sød mor her! Sol fra skyfri himmel og 31 grader.
Men til lidt sjov om min uge så er jeg tilbage på skolebænken igen efter hård hård weekend!!! Fredag startede meget tidligt med dykker kursus kl 8.15 i Waikiki...-Det gik skam fint i starten, imens vi stadig var på land og kunne trække vejret igennem både næse og mund! Så efter et par lektioner hjemme, blev vi smidt i en van med vores tildelte udstyr. Det var så dér nervøsiteten meldte sig, det skal lige tilføjes at Tanja forsøgte at lære mig noget så simpelt som at snorkle i søen i sydfrankrig i sommer, og som I ved har jeg forsøgt mig med det endnu engang, dvs faktisk to gange her på Hawaii...-men, indrømmet, ingen af gangene var uden følelse af panik og klaustrofobi! Men well well, jeg var ved godt mod og hopede glad i mit outfit og blev da yderligere opmuntret af underhodningsværdien i at se både Susanne og Hallvard slim tighte dykkerdragter inkl, jakke, iltflaske og masker!!!
Nå men i baljen sku vi og det kom vi, jeg holdt lige præcis 30 sekunder på bunden af halvanden meter vand, førend at jeg måtte kapitulere og søge den halve meter op til overfladen og hyperventilere færdig! ARGH!!!! -Det føles meget mærkeligt at trække vejret UNDER vand og ikke kunne se en pind når man puster ud, fordi man får bobler op i hovedet!
Der skulle heldigvis ikke mere end en peptalk til fra instruktøren (Liv med norske aner, dog amerikaner), førend at jeg igen sad godt placeret på knæene på bunden af havet (stadig halvanden meter dybt vand)....-ikke grine!!!! Så alle øvelserne blev praktiseret og tegnene gennemgået...-jajaaaa, nu ved jeg hvordan man signalerer BIG FUCKING SHARK!!! Håber aldrig jeg får brug for det...
Nå dag 2, gik lige et skridt længere og vi tog en båd ud fra Hawaii kai og hoppede i vandet....-uuuh scary! Men efter det nødvendige panikanfald, tog vi det store dyk 12 meter ned på havets bund!!!! WOOOOOOOOOOOOOOW! Der var så smukt, vi svømmede rundt over revene dernede og så milliarder af fisk i flotte farver, holdt ovenikøbet et stykke rev i min hånd som tiltrak fiskene og fik dem til at spise af min hånd...exiting! Lige inden vi drog mod overfladen stødte vi på en kæmpe havskildpadde der bare lå og chillede på bunden! Det mest fascinerende var at ligge på bunden og kigge op på underfladen af overfladen og se solens reflektioner i krusninger og de små fisk der svømmer rundt deroppe!!! Jeg er vist ved at være overbevist om at dykning er en SUPER flot sport! Glæder mig til at Stoffer og Bastian kommer over og oplever det med mig... Padderne venter på jer:-)
Så var der vist ikke så meget mere for nu, andet end at jeg har lidt tømmermænd idag, var ude på noget der hedder Moose, der er 1-dollar bar hver tirsdag!!! FARLIGT!!! Men hvad, det var sjovt og jeg vandt i bordfodbold flere gange (Selvom jeg manglede min makker, Loui), og desuden fik Susanne og jeg praktiseret dykker haj tegn (inkl udvidede), til samtlige gæster!!! SPAS. Håber alt er vel og endnu engang tillykke til mutti!!! Kram fra Hawaii...

torsdag den 18. september 2008

Lidt hygge facts fra pletten i havet!

Ja så sidder jeg her så igen:-) Ikke at jeg har oplevet så sørens meget siden sidste, idet min tid primært har stået på lektier, afleveringer og gruppemøder. Dog vil jeg lige kort berette at jeg imorgen, fredag, tidlig, skal begynde på mit dykkercertifikat. Det kommer til at strække sig over tre dage, så omkring min søndag aften, jeres mandag morgen vil jeg være færdig og sikkert drøn træt, men tilgengæld med et certifikat i hånden:-)
Jeg håber at jeg på et tidspunkt vil få mulighed for at dykke ned til et flyvrag der ligger præcis udenfor Diamond Head, det er et autentisk flyvrag fra tilbage til angrebet på Pearl Harbor (så vidt jeg ved).
Anyways, lidt facts om livet på Hawaii...-GÅ IKKE OVERFOR RØDT! Man får en bøde på $110 usd, og de er stride politiet. Derudover kan jeg fortælle til de af jer der ikke ved det, at samtlige øer på Hawai består af lava, så under alt det fine grønne er der lava basis! Rimeligt svære kår at gro kartofler i, måske derfor de ikke spiser så mange af dem...-hmmm på den anden side kører de en del pommes frites ind...-og har det ikke engang været en kartoffel?!?!
Tja en sidste oplysning er at hvalsæsonen starter i November og kører fra til marts, det betyder at mange tusinde Pukkelhvaler lægger deres vej forbi Hawaiis øer og er man heldig kan man se dem fra land. Og til alt held eller alles held, så er de her ikke for at spise (hvilket betyder at de ville være nede på havbunden hele tiden), men tværtimod for bare at transporterer deres unger og lege med dem i overfladen:-) IIIIIHHHH jeg glæder mig til at se hvaler! Hurra! Elsker hvaler!
Nå det var alt for nu...

onsdag den 17. september 2008

Hmmmm...-bliver vist nødt til at slette kontakt info...

Har fået nogle mærkelige opkald fra numre jeg ikke kender, så har slettet mine info herinde, men skriv en kommentar eller en mail hvis I skal bruge det:-) Det er sikkert ikke noget særligt bare folk der syns det er sjovt at lave ballade, men med tidsforskellen er det lidt træls at blive ringet op om natten:-)
Ellers alt vel, har lige været på skype med både mormor og morfar, stoffer og mor og mogens og Bastian, hvor var det dejligt at se og tale med jer:-) Savner jer helt nu.

tirsdag den 16. september 2008

Pictures uploaded from Road Trip

Så er der lagt billeder op fra vores fantastiske road trip, jeg ved de fylder lidt meget...-sorry! Arbejder på sagen, men sæt evt com til at hente dem og underhold dig selv med noget spændende i en rum tid:-)
Håber I vil nyde dem og kan se hvor sjovt vi havde det:-)
Kram herfra Hawaii, hvor jeg lige har fået fri fra skole og er på vej hjem med bussen om et øjeblik. Har meget travlt i de her dage (vi er jo kommet ind i min skole periode), da jeg som sagt presser alt mit skolearbejde sammen på så kort tid som muligt for at kunne holde fri i weekenden.

mandag den 15. september 2008

Road trip around Oahu....


Følgende indlæg bliver meget langt....-men godt! Indeholder bla. svømning med skildpadder, skjulte strande hvor Lost er optaget, snorkling i sharkes cove etc...
I am back in Waikiki efter super fantastisk Road Trip rundt på min ø (Oahu)....-Vi lejede en minivan lørdag morgen kl 7 (Hallvard og jeg skulle hente den, da vi er over 25 og derfor får det billigere hehe, det kan betale sig at være gammel). Oh well van blev hentet, snorkel, håndklæde, skiftetøj, solcreme, volleyball og 5 styks skandinaver + en tysker drog afsted mod North Shore. North Shore ligger, sjovt nok, på den nordlige side af øen og det er det man vist roligt kan kalde surfers paradise. I surf højsæsonen (okt-feb mener jeg det er) kan bølgerne være op til 6-10 meter høje og man siger det er selvmord at gå ud dér:-) Der var dog næsten ingen bølger da vi var der! Vi fandt et super hyggeligt hostel hvor der var plads til 5 pax (tyskeren ville ta bussen tilbage), og derefter kørte vi ned på en strand for at bade og snorkle...-og det vrimlede med skildpadder! De STORE af slagsen...-vi havde godt se nogle lidt mindre nogen henne langs med stranden hvor der var lavasten i strandkanten, men havde godt nok ikke regnet med at de også var henne på det lille stykke sandstrand der var...-så da jeg står ude i vandet og er ved at ta snorkel gear på hører jeg pludselig en MEGET høj væse lyd LIGE bag mig og vender mig om og stirrer ind i øjenene på en KÆMPE havskildpadde (se billeder), blev super forskrækket!!! haha! Men dem svømmede vi så lidt rundt med og nogle stykker, bla den lidt sure padde møvede sig op på stranden til offentlig skue, solbadning og fotosessions...(Padde INFO: dem vi så var omkring 50 år gamle, de vejer 140-150 kg og de er døve og blinde når de er på land, men kan høre igennem vibrationer under vand, samt se farvestrålende ting...-og da det os er farvestrålende ting de spiser, er flere piger blevet nappet i numsen pga deres skrigende bikini..-hihi så kan de lære det). Efter skildpadde dykning og efter at have fået lokket Susanne og Hallvard Nordmand Snorkel op ad vandet, med usandsynligt sjove ansigter (de gør noget helt specielt ved én de masker), ja så drog vi videre på vores færd til det der hedder Sunset beach. Her fik vi tiden til at gå med fotoshoots i strandkanten, volleyball og en fin solnedgang, på den næsten mennesketomme og totalt turistforladte strand (Dejligt). Home we went, fik en kort dusch og mødtes derefter med en nordmand mere og tre svenske piger, så endnu engang blev minivan fyldt til bristepunktet med blonde piger og fyrer. Og turen gik nu til Haleiwa (den nærmeste by), her fik vi mega stærk mexicaner mad og frosne tropiske magaritas...-mmmmm!!!!
Efter aftensmad fyldte vi endnu engang bilen og drog tilbage mod hostel. Det skal lige siges at det hostel vi boede på lå på stranden og havde en fin udsigt over stillehavet (igen se billeder). DOG til MIN store overraskelse og forskrækkelse og til de andres store underholdning, var der firben kravlende rundt på væggene i vores rum hvor vi sku sove.....-så jeg tilbragte en god halv time med at stå oprejst på en plastik stol midt i lokalet, imens modige Per forsøgte at jage dem ud (uden held) og de andre var ved at dø af grin, ja undtagen søde susanne der forsikrede mig om at havde det været kakkelakker, så havde hun stået op på stolen sammen med mig!!! Tak sus, godt at høre man ikke er den eneste!
Næste morgen, vågnede jeg som den første kl 6.30 og stod op, sku ikke nyde noget af at ligge to meter oppe i luften uden mulighed for at flygte fra firben! Så hellere stå op og kigge sig omkring.
Da alle var vågnet og havde fået morgenkaffe på starbucks (mærkeligt man lægger en sådan én så langt ude i ingenting..., oh well må være meget kaffedrikkende de surferdudes), greb vi vores snorkel gear og tog ned i Sharkes Cove og snorklede. Bare rolig der er ingen hajer, den har bare navnet på grund af udformningen så vidt jeg ved... Tilgengæld var den fyldt med stimer af farverige fisk!!! Mange flotte fisk og mutti, man behøves ikke at snorkle for at se dem, man kan sagtens bare gå rundt i strandkanten...-hihi! Men du sku ta at prøve det med snorkel, det er fantastisk når man vænner sig til det! Og Stoffer, ta dit dykker certifikat med herover! p.s. Per, Katrine og Hege så os en mindre skildpadde, men fedtmule (aka MIG), havde for tredje gang skåret min fod på stenene så var desværre oppe og købe førstehjælps kit!!!! -Men nu har jeg det til en anden gang!!!
Anyways, herefter drog ekspeditionen videre til en skjult strand, dér hvor ´Lost´-serien er blevet optaget! (meget af den ihvertfald)...-der var vanvittigt smukt og vi var bogstaveligt talt DE ENESTE på hele stranden...- nårh ja lige bortset fra hvis man gik op i skoven og accidentally kom ind på PRIVATE PROPERTY (Katrine og Hege), så bliver man stoppet af en skjult buskmand der sørger for at folk ikke render op hvor de ikke må, det koster 500 usd i bøde...-så vi blev på stranden! Vi fik tilgengæld at vide af buskmand at der ville blive optaget nogle scener onsdag og torsdag, så vi så noget grej de allerede havde sat op på stranden (se billederne) til optagelserne. Også her var der skildpadder, var selv bogstaveligt talt ved at falde over en to padder hvis ikke Per havde stoppet mig...-haha de ligner sten når de har ligget lidt tid og blevet tørre, meget god camouflage evne, det må man gi dem!
Nu gik turen videre hjem øst om øen, hvor vi så en masse smukke bjerge, strande, udsigter og sjove mennesker, vi så bla. det sted hvor der i sidste uge var en prof surfer der var blevet overrasket af en haj der havde bidt ham i benet, hvorefter han havde stukket den i øjnene og kæmpet sig ind til stranden...-det kalder jeg overskud, og han overlevede faktisk! Som han sagde, den tog vist bare en test bid og blev lidt skuffet!
NÅ! Til slut kørte vi tværs indover øen igennem bjergene og fik et smukt view udover øen, der var desværre lidt tåget, så må derop igen!!!! Hjemme igen va vi søndag kl 20.00 og direkte på hovedet i seng efter en kold øl og sushi (jeg må prøve at stoppe med det der)...
p.s. jeg har linket til både Susanne og Hallvards blog og til Katrines blog, så hvis man vil læse om road trip fra andre synsvinkler eller måske se flere billeder, så er de faktisk ret sjove at læse....

torsdag den 11. september 2008

Tlf nummer og adresse

Jeg har fået nyt US. nummer, som kan ses sammen med min adresse nederst til venstre på bloggen!:-) P.s. man kan sagtens sende pakker til den!

Vaskeægte surfer dudette:-)

Puha, det er lidt travlt de tre dage om ugen jeg går i skole (tirsdag, onsdag og torsdag). Det lyder jo umiddelbart rigtig lækkert at ha fri fredag og mandag...-og JO det er det også! Men det gør så i den anden ende at jeg har sammenpresset alle mine lektier til tre dage:-) Oh well nu er det torsdag og jeg er næsten igennem skole uge nummer to, når jeg er færdig med at skrive blog, skal jeg lave en assignment færdig og læse et par kapitler.
Bortset fra det....-SÅ GIK SURFING FANTALASTISK!!!! Det er simpelthen så fedt, forstår godt hvorfor man nu siger én gang surfer, altid surfer!!! Følelsen når man kommer op og ride på en bølge og bare flyver derudaf...-hold op hvor føler man sig sej! Så nu skal jeg ha købt mig et brugt board, så jeg kan surfe når jeg vil!
Det er tilgengæld hårdere end jeg troede, min arme var nok nærmest lig med kogt spaghetti dagen efter...-og så tænker man ARME??? Og ja, arme! Man skal jo lissom lægge sig på boardet og padle 300 meter ud i havet igen! Tænker at opfinde et board med motor! Vil jo ikke ha kuglestøder krop inden jeg kommer hjem igen:-)
Lidt omkring hvor jeg bor, så er det sådan lidt op og ned med hvad der virker, der stod i kontrakten at der var high speed internet....-meeeeeen det er det vist ikke når det tager en halv time at load msn!!! Og så er der air conditionen, den virker én til to gange om ugen, resten af dagene er vil SERIØST ved at gå til af hede om natten! Her er meget varmt!
Jeg har os fået meldt mig til en volleyturnering, har dannet makkerpar med Susanne fra norge, så kryds fingre for os!
Tror det var det for nu, skal prøve at skrive igen snarest! Har jo fundet ud af at der faktisk ER folk der følger med i blog! TUsind tak, det giver lissom lidt mere mening at skrive, når der rent faktisk er nogen der læser den:-)
Og Hurraaa Loui, glæder mig til du kommer over;-) hihi.
p.s. billeder bliver uploadet idag når jeg er på skole net:-)

søndag den 7. september 2008

Snorkling, Hiking og Surfing!


Så er jeg tilbage efter en lang og herlig weekend!!! Meget er sket siden sidst, fredag blev primært brugt til at få læst hele den bog jeg skal læse til tirsdag...-har fundet ud af at stranden er et udemærket sted at studere! Om aftenen var jeg til noget fest i en dansk og en norsk piges lejlighed (Katrine og Hege), de bor super godt go har en lækker lækker lejlighed, man blev næsten helt misundelig! Planen var den at vi senere på aftenen skulle ind til Honolulu Downtown til noget first friday, men det endte med at blive så enormt hyggeligt til skandinav festen at vi aldrig rigtig kom videre, andet end hjem senere:-)
Lørdag morgen stod vi så tidligt op (skandinav gruppen) og tog bussen til Hanauma bay. Det ligger en lille time i bus fra Waikiki og er en fantastisk smuk bugt! Med os i taskerne havde vi dykkerbriller, snorkel og svømmefutter, det er nemlig sådan at Hanauma bay er et fantastisk sted at snorkle og dykke! Så ud med os i vandet og HOLD OP HVOR VAR DER SMUKT!!!!! Jeg svømmede med mine briller og snorkel i overfladen af vandet og nedenunder mig var der koralerrev over det hele ved...-vanvittigt så smukt og stille der er under vand! Rundt om mig svømmede de flotteste og mest farverige fisk! De var der i alle størrelser, former OG farver! Der var gule med hvide striber, sorte med skrig blå haler, røde, grønne, turkis der var det hele! Det er os muligt at se havskildpadder dér, men vi var desværre ikke så heldige...-ergo skal jeg derud igen! Er os sikker på at både Bastian og Christoffer vil elske at være derude!
Om aftenen var jeg så træt at jeg faldt i søvn før mit hoved ramte puden! (Ikke at det er et særsyn...-hvad sir du Bastian?)
Søndag morgen kl 10.30 tog jeg til picnic på stranden for alle de studerende som er Graduates, dvs læser kandidat, mba eller derover. Det var mega godt at møde nogle ligesindede og bare i det hele taget møde nogle af dem jeg læser med! Og så fik jeg rig mulighed for at spille beachvolley (jeg er så heldig at min norske veninde susanne os elsker at spille volley, så vi har nu dannet makkerpar!).
Ud på eftermiddagen smuttede Susanne, Hallvard og jeg hjem til Ohia og skiftede tøj for at ta bussen ud mod Diamond Head. Diamond head er et klippetop der ligger i kransen af et gammelt vulkan krater. For at komme derop skulle vi gå igennem hele krateret og så bestige toppen indefra ad små stier. Det var sindsygt anstrengende og MEGET varmt! Men for søren hvor blev vi belønnet da vi kom op! Der var så flot! Man kan se 180 gr horisont af vand, hvilket betyder at vandet ikke ser vandret ud, men man kan faktisk fornemme at jorden er rund! Da vi var der begyndte solen at gå ned og der kom regnvejr i bjergene, så vi fik den smukkeste og største regnbue at se! Man kunne se den HELE!!! Fra hvor den startede til hvor den sluttede! Turen ned gik i rask tempo (jeg var sulten:-)).
Imorgen skal jeg leje et surfboard og ha undervisning i hvordan man surfer på the big waves og Hawaii. Jeg har så os lige set i nyhederne at en mand er blevet dræbt af the big white shark (den store hvide haj) på Maui. Men bare rolig, jeg kommer HELT sikkert til at surfe så tæt på stranden at om den skulle komme til Waikiki så skulle den spise sig igennem 200 surfere førend at den ville komme til mig;-) Glæder mig til at fortælle mere. Og npr jeg kommer på hurtigere net uploader jeg fotos fra snorkel tur og hiking tur til vulkankrater:-) P.s. Tak Tanja baby for at ha checkning af min blog med i din morgenrutine!!!

torsdag den 4. september 2008

Min første skoleuge:-)


Så er både første og anden skoledag overstået, som stemningsskaber kan jeg fortælle at jeg i skrivende stund sidder på min tredje skoledag og venter på at min klasse skal begynde kl 12.30. Tiden fordrives på en lille café/restaurant/butik/kiosk lignende sted, frokosten består af sushi (ammenam) der efterhånden spises MEGET elegant med pinde! Man er vel blevet lidt trænet af at bo sammen med mafiaen;-) I virkeligheden er sushien faktisk min morgenmad, da vi var løbet tør for cereals og mælkj derhjemme..., men men når mafiaen kan spise ris til morgenmad, så kan jeg vel os!
Anyways så har jeg lagt lidt billeder op af min skole, samt fra en rigtig hyggelig middag jeg havde med to danskere, tre nordmænd og en græker (hmmmm...-hvem passer ikke ind?).
Mine skoledage har ellers været super spændende og ganske inspirerende jag kan i stikord fortælle at én af underviserne startede klassen med at sætte beach boys på og så ellers smådanse rundt i lokalet.., senere var der historie fortælling fra hans liv hvilket resulterede at både han og hele klassen måtte tørre øjne..-snøft! Og nårh ja han er vicepresident i First Hawaiin Bank (tror den er lissom danske bank størrelse derhjemme). Meget interessant!
Hmmm fakta fra Hawaii er at hvis man går med blomst bag øret (hvilket RIGTIG mange gør), så betyder det at man er single hvis den er bag højre øre og at man er optaget hvis den er bag er bag venstre (for det er i den side hjertet sidder)! For your information.
P.s. mor så har jeg fundet Frøken hippes forfædre!!!! De bor her allesammen! Sku hilse! p.p.s her er virkelig mange asiater!!!! p.p.p.s billedet er mit universitet!

mandag den 1. september 2008

Labor day....


Så er det Labor og alt udover turistbutikker og restauranter har lukket:-) Vejret er skønt...-igen! Jeg fandt igår et perfekt spot på stranden 10 minutters gang fra mit hus hvor der næsten ingen mennesker er, og så er der beachvolley net... Og så var det jo heldigt at jeg havde fået købt mig en bold, så der blev spillet godt og grundigt og MEGET varm beachvolley igår! Det var herligt...-men tøser....!!! -Sandet er gloende !!! avavavav:-). Lærte iøvrigt også at jonglere med tre bolde, da én af de andre studerende en græker der bor samme sted som jeg, er ret god til det og havde bolde med på stranden.
Imorgen er der skolestart og jeg skal ha to klasser, ´marketing for managers´ og ´organizational change´:-). Det bliver spændende!
Jeg har indtil nu ikk anet om der overhovedet var nogen der var herinde og læse, men så fik jeg mail fra moster Merete, sms´ede med Julia og msn´erede med Tanja (Det var dejligt at høre hjemmefra). Og dejilgt at høre at I kigger med herinde:-).
Og så lige for at følge opfordring fra Moster M, så en kort intro i hvordan man laver en hilsen til mig herinde (hvis man da har lyst). Nederst i hvert indlæg står der kommentarer, dét link kan man klikke på, så åbner den et vindue hvor man kan ude til højre kan ´efterlade din kommentar´, når den er skrevet skal man bekræfte et ord og trykke på OpenID og skrive sit navn...-Og så trykke ´udgiv din kommentar´...-BUM! Skriv endelig til mig herinde, det er så hyggeligt med hilsener!
Håber ellers Dk tager sig godt af jer alle og en klapsalve til hele familien for deres STORE indsats hos mormor og morfar i Tisvilde!!!! -Flot! p.s. glæder mig iøvrigt til at spise dessert direkte fra loftsgulvet!