Happy New Year og tilbage i Danmark (temp.forskel= 36c)

Rigtig godt nytår til jer allesammen! Håber I havde en forrygende aften med fest og løjer og at nytårskrudtet blev fyret af med manér:-)
Jeg selv er landet i Danmark igen, hvis det skulle være forbigået nogens næser. Men før jeg skriver om gensynet med den danske muld, vil jeg komme med en opdatering af familiebesøget på Hawaii.
I ved vi fejrede juleaften på Kauai i strålende solskin, vejret var simpelthen fantastisk alle dagene vi var dér. Juleaftensdag blev skudt igang med den årlige skinke tur som, traditionen tro, går ud på at man klæder sig ud i nisse kostume, tager den dertil indkøbte 10 kg.´s juleskinke under armen, gerne iført nisse kostume as well, og sætter sig ud i den lille, men meget hurtige genopladelige golfbil. Herefter får den pragtfulde skinke så en køretur rundt i området, så den på sin vis bedre kan danne sig et indtryk af verden omkring den. Til slut, må den stakkels skinke så se realiteterne i øjnene og blive lagt i en gryde fyldt med rødvin (mest for at dulme nerverne), og kogt i adskillige timer. Alt imens at den kære juleskinke kogte på hjemme banen, smuttede hele familien glade og tilfredse op på nordsiden af øen, her fandt vi en perle af en sandstrand, den var guddomeligt smuk. Mogens blev sat på et væltet nåletræ, eller var det en palme?!, hvor han kunne nyde en cigar, imens vi 4 andre besteg et lille bjerg..-toppen nåede vi dog aldrig, det havde været en vandretur på 30 km og vi sku jo gerne hjem til skinken igen i god tid;-). Men summa summarum, så var den lille vandring det hele værd, for hvis udsigten havde været flot nede på stranden så kunne man gange den med hundrede oppe på bjerget.
På vej hjem igen, nød vi udsigten, samt en kokosnød som vi i forbifarten havde købt af en lille lettere buttet, men meget brun Hawaiianer i vejsiden. Troede ikke jeg kunne lide kokosmælk, men dér tog jeg fejl! Namme nam den smagte godt! Og så fik den da os lige et ekstra gok i nødden da vi passerede Hawaiianeren endnu engang på vej tilbage, således at vi fik adgang til kokosnøddekødet.
Nå men hjemme igen stod skinken og kogte, og nu kan jeg godt se at jeg bliver nødt til at droppe nogle af mine detaljer hvis vi skal nå at have beskrevet 14 dage på et enkelt blog indlæg og bare have en lille bitte chance for at bare halvdelen af mine læsere når længere end til 3. sætning.
Derfor nød vi en dejlig juleskinke juleaften, imens vi kiggede på det fine juletræ mor havde pyntet (palme med hibiscus blomster).




Dagen efter kørte vi til Stillehavets Gran Canyon, Waimea Canyon, det var jo sindsygt smukt! Stort og virkelig flot, mere er der vel egentligt ikke at sige, da hele den tur var meget lang, men breathtaking! Og igen var vejret med os...

2. juledag havde vi booket os ind på en sejltur op langs Na Pali kysten, man kan ikke køre bil dér så den eneste måde at se kysten på er fra havsiden. Der er bare lige det lille mén at båden sejler kl 7 om morgenen fra den anden side af øen, så NØJ hvor var vi tidligt oppe! Men det var så i DEN grad det værd. Vi så en smuk smuk kyststrækning, med vandfald og bjergformationer man ikke troede var mulige, hemmelige strande og mystiske huler, alt det samtidig med en smuk solopgang til havs, samt 100 regnbuer (mindst)! På tilbage sejlturen standsede kaptajenen båden og gjorde det muligt for os at snorkle, Christoffer var den første der kom i og var i begyndelsen en smule skuffet da der ingenting var at se. Men efter et par minutter, indhenter en flok delfiner på 200-300 stk båden og begynder at leget rundt i vandet lige omkring os. Så både Bastian og Christoffer svømmede med delfiner meget tæt på sig...-begejstringen var heller ikke til at ta fejl af bag efter;-)
D. 27 december gik turen så, DESVÆRRE, tilbage til Honolulu igen:-( Øv bøv, nu havde man lige vænnet sig til golfbilen, skinken, udsigten, vejret, luksus condoen, strandene etc. Men men vi havde jo en flyver der skulle nås til New York, så afsted måtte vi. Med lidt møje og logistik fik vi også det sidste til at gå op i en højere enhed, og havde endelig alle kufferter hjemme igen på hotellet kl halv tolv om aftenen. Vi fik sovet en 4 timer og så fløj Susanne og Mogens til New York, efterfulgt af os andre der lige nåede en omgang powershopping i merchandise førend at vi også hoppede på en flyver til det store æble.
Her mødtes vi så igen på min fødselsdag kl 6.30 om morgenen i JFK, puha man var træt! Nu skulle det gøre godt med en lille lur! Så vi fik stillet baggagen hos Jim og Claudia som vi overnattede hos. De har en dejlig, omend lille hvilket i sig selv gør det meget generøst af dem at lade os bo dér, lejlighed på Queens. Vores seng stod ydermere op ad et loft-til-gulv vindue hvor vi havde udsigt lige over på 42. st., Chrysler bygningen, FN bygningen etc. FANTASTISK UDSIGT! Men nu var det jo min fødselsdag så afsti afsted ud og fejre den med morgenmad og en tur op i Rockefeller center. Og her skete der noget, som næsten med garanti kun sker én gang i mit liv, og den gang er så brugt nu....-Da der var så mange mennesker i både New York og Rockefeller Center (det tog omtrent 1 1/2 time at komme til toppen, sammenlignet med 4 timers ventetid i Empire), var der jo selvfølgelig også rigtig mange mennesker da vi så skulle NED igen...-Altså måtte vi stå i en slange kø og jeg gætter på at der har været 100 mennesker omkring os og blive dirigeret ned af en ansat på Rockefeller. Han underholdt imidlertig, både sig selv og the crowd ved at spørge om der mon var nogen der havde anniversary eller fødselsdag. Og selvfølgelig skulle jeg række hånden op hvilket resulterede i fødeselsdags sang både på engelsk og spansk fra SAMTLIGE mennesker på toppen af Rockefeller Center!!! Iiiiih hvor var jeg flov og rød i hovedet, så flov at tårerne trillede ned ad kinderne og jeg måtte stå gemt inde i Bastians jakke under hele festligheden...-så kan jeg lære det! Nå men dagen blev sluttet af med middag om aftenen på en lækker fiske restaurant som vi havde fået anbefalet.
Den 30 december tog vi en tur med Circle Line rundt om Manhattan, super smukt, men sk.... koldt! D. 31 blev byen igen gjort og om aftenen havde vi bestilt bord på Gallaghers steak house lige i nærheden af Times Square. Mmmmm dét var lækkert, de bedste bøffer vi havde fået længe! Og underholdningen var da også i top, der blev uddelt både hatte og halskæder som fint matchede vores dertil anledningen medbragte nytårsbriller. Efter middagen var planen at tage hjem på hotel værelset og skåle nytåret ind i champagne og se den berømte kugle på Times Square falde ned kl 24. Lige inden da forøgede vi spændingen en smule ved at mor, jeg og Bastian ville hen på Times Square og se kuglen i virkeligheden, men i forvirringen blev vi væk fra hinanden og i et splitsekund, eller lidt længere, var jeg sikker på jeg skulle fejre nytåret uden Bastian:-( Men heldigvis endte historien lykkeligt og vi mødtes allesammen på hotellet. Så nytåret blev skålet ind med manér!
D. 1 januar, spiste vi morgenmad i Soho og besøgte vi onkel Torben i Bronxville, som iøvrigt havde hele huset fyldt med gæster, men hvor var det dog hyggeligt at se dem allesammen igen. Og vi havde en dejlig aften nord for Manhattan.
2 januar blev det sidste shoppet ind og de vigtige sights set. Således at jeg d. 3 januar (én dag før de andre), måtte sætte mig på en flyver for at afslutte en fantastisk halvt år og igen rejse hjem til Danmark! Heldigvis er det en fars pligt at hente sin datter i lufthavnen, også selvom hun er fyldt 27 (indeni tror jeg faktisk os kun hun er 12). Så Daddy stod i lufthavnen og tog billeder kl 7.10 en søndag morgen i VIRKELIG kolde Danmark. Hvor var det dejligt at se ham igen:-) Og så hjem til morgenmad og fødselsdagsgaver og en velfortjent middagslur! Nu er det så blevet fredag og jeg har været hjemme i 5 dage og jeg har fået vasket en masse tøj, set en masse mennesker og drukket alt for meget dansk øl....-puha havde glemt hvor stærk den er til sammenligning med den amerikanske af slagsen.
Men jeg har det godt og jeg JA jeg savner Hawaii og Susannes boller og alle vennernes selskab på øerne i stillehavet! Men så er det godt at jeg kan iføre mig bastskørt, hawaii Lei (blomsterkrans), sætte lidt ukulele musik på, skrue op for varmen og drømme mig tilbage til livet på de vidunderlige øer på den anden side af jorden.
TAK FOR ET FANTASTISK HALVÅR! Og virkelig tak fordi I har haft tålmodighed til at følge med i min blog og selvfølgelig også tak til alle jeg har lært at kende på Hawaii!

Mele Kalikimaka, Merry Christmas og GLÆDELIG JUL!

Kære allesammen...

Jeg glæder mig i denne tid;

nu falder julesneen hvid,

og så må julen komme!

Min far hver dag i byen går

og når han kommer hjem, jeg står

og ser hans store lomme.

Noget i den stil forestiller jeg mig at I alle oplever i disse dage hjemme i dejlige Danmark! Jeg håber i allefald at I nyder juletiden og hinanden i stor stil! I kan tro jeg savner jer meget:-) Jeg ved der er gået lidt tid siden sidst, men det er skam af den simple grund at jeg har fået besøg fra det kolde nord! D. 11 december landede Bastian endnu engang i Honolulu og iiiiih hvor var det dejligt at se ham igen, vi tog sammen til Big Island for at køre i åben sportsvogn og se vulkaner samt være på toppen af verdens højeste bjerg Mauna Kea (målt fra roden på havets bund). Det var vanvittigt smukt at se solnedgang 4 km over havets overflade og over skyerne, og iøvrigt MEGET interessant at gå på vulkaner og lava. Vi overnattede på øen 2 nætter i et 100 år gammelt hus i regnskoven, og frøs for første gang om natten:-) P.s. så var der sne på toppen af Mauna Kea og iøvrigt VIRKELIGT koldt!!! Brrrrr...
D. 18 december smuttede vi så igen til Honolulu Lufthavn for at hente Mor og Mogens kl 12 om formiddagen, og ligeså godt var det at se dem igen! Jeg fik helt tårer i øjnene af glæde:-) Vi blev alle indlogeret på hotel og smuttede så en tur på toppen af Diamond head, en smuk tur op på vulkankrater. Kl. 21 tog vi så endnu engang i lufthavnen, og denne gang for at hente en meget træt Christoffer (min bror til de udeforstående), for søren da, hvor føltes det bare herligt at se dem alle igen! Og hvor havde jeg glædet mig til at gi ham en ordentlig krammer:-)
Oh well, nu hvor alle var ankommet til Honolulu/Hawaii havde vi 3 dage at gøre hele Oahu på, og det må man sige vi gjorde. Mor havde vi fået arrangeret en køretur på en Harley Davidson som julegave, og meningen var at vi imellem tiden skulle køre efter cyklen og ta billeder...-det blev dog ikke helt som planlagt da nogen i løbet af nattens mulm og mørke havde slæbt bilen væk....-hvad bilder de sig ind?!? Så vi brugte istedet tiden på at ringe til politiet og få bilen genervhervet i rette hænder! Hmmmm underholdende var det, men gratis var det desværre ikke:-( HAHA, så kan vi lære at lade være med at parkere langs kanalen...-resten af tid tog vi den sikre vej og brugte hotellets parkering. Dagen efter tog vi en tur rundt om hele øen i flot vejr, der blev både badet, set fine udsigtspunkter, skildpadder og surfere på north shore. Den sidste dag på Oahu blev brugt på Pearl Harbpor, vældig interessant at se selve stedet, og sikke nogle enorme skibe, men hmmmm der er vist os en grund til jeg ikke blev sømand...-haha! Men vejret var godt og skægt var det at se hvordan de boede og hvor mange missiler der i virkeligheden kn være i en ubåd og at de rent faktisk SOV ovenpå dem, altså missilerne...-jeg sku nødigt nyde noget!
D. 22 dec. gik turen videre til Kauai, så tidligt op med hele banden og afsted i flyver til The Garden Island. Vi landede kl 11 efter lidt forsinkelse, til strålende solskin på en rigtig dejlig ø...-og endnu mere overraskede blev vi da vi ankom til en mildest talt LUKSUS condo på nordkysten i det der hedder Princeville. Ikke nok med at huset er fantastisk så hører der en golfbil med i pakken, som allerede er blevet brugt flittigt af Christoffer og Bastian...-okay det er os ret sjovt! (Glæder mig til en aften køre tur senere:-)) Men her er absolut skønt og idag lillejuleaften (kan ikke helt forstå det, syns lissom ikke rigtigt at julestemningen er nået helt til Hawaii), anyways så stod vi idag lillejuleaften op til lækker stor morgenmad med æg og bacon og pandekager og RUGBRØD (købt i Californien i dansker byen Solvang af Mor og Mogens), og ost og juice og kaffe og frugt og og...-derefter blev der slappet af på terrassen inden vi drog sydpå til Poipo Beach hvor Christoffer kunne snorkle, Bastian boogieboarde, mor og jeg sole og Mogens ryge cigarer. Og som bonus lå der minsandten indtil flere Monk Seals på stranden og solede! Iiiiih hvor var det dejligt! Og selvfølgelig blev der da os bygget sandkirker og pyramider:-)
I skrivende stund sidder jeg på terrassen i luksus condoen på nordkysten med hele familien og drikker drinks og spiser snacks inden middagen! Og med lidt hurtig hovedregning kan jeg regne ud at I er ved at stå op til juleaftensmorgen og se på juletræ alt imens I spiser morgenmad. Åh jo I kan tro jeg tænker meget på jer allesammen, HVER DAG! Og Far og Jane vi håber I får en rigtig hyggelig aften og jeg vil prøve at starte skype senere og se om I er på:-) Og Merete, jeg har ledt efter øjenskygge, men stadig uden held, så kan jo prøve i NY når vi kommer dertil (kan jo være vi er heldige), men rigtig glædelig jul til jer allesammen Og selvfølgelig os til familien Birgitte, og hvem der nu har Mormor og Morfar i år;-). Og til hele famillien Grubbe, både Bastian og jeg ønsker jer en rigtig glædelig jul, håber I får en skøn skøn aften:-)
MELE KALIKIMAKA og GLÆDELIG JUL!
Mange hilsner fra os alle 5 på Kauai (Hawaii)

Ja så kom December og final xmas...-sludder xams

Nå så er det vist tid til endnu en lille update på mit vilde liv her på øerne i Stillehavet...-faktum er det at jeg p.t. læser itl eksamen...-eller alle andre læser til eksamen og jeg går på stranden! Jeg har nemlig afleveret hvad der afleveres skal og mangler nu kun en enkelt final exam på torsdag. Det er en multiple choice, så vi håber det går! Så den sidste uge har jeg flittigt brugt til at dyrke det paradis vi lever i, jeg er efterhånden jævnligt nede og spille volley (se billede med solnedgangen i baggrunden), eller prøver på det jævnligt. Nu kender de os da ved navn de lokale dernede ved banerne, så lidt tid har vi vel nok brugt der. Og så er det jo blevet 1 december, og julen er kommet til Hawaii...-derfor har jeg været på Scandinavian Christmas party i torsdags..-Det var noget af en oplevelse! Vi var alle meget fint klædt på i jakkesæt og slips (nårh ja det var jo egentligt kun herrerne), os damer kom i fine kjoler og med opsat hår. Festivitassen foregik på det der hedder Kahala Resort som er et luksus hotel på den anden side af Diamond Head (har en forventning om at ALLE mine læserer googler stednavne, når de kommer, derfor kommer de:-)). Og der var fin fin middag, med alt hvad vi savner hjemmefra! Der var frikadeller, sild, semi rugbrød, god ost, knækbrød, skinke, sennep, kartofler, hårdkogte æg, brunkager og RISENGRØD med kanel!!!! Amme NAM! Senere var der så Lucia optog, det var ganske fint, og må indrømme at julestemningen faktisk kom snigende ind fra sidelinien når man sad der og drak varm gløgg, spiste risengrød og så Lucia optog....! Men men men det holdt så hurtigt op igen når man gik sig en tur udenfor for at trække frisk luft. For dér hvor man forventer at komme ud i frostgrader og stå og fryse tæerne af i de 5 minutter man kan holde ud at stå ude, dér kom man istedet ud i 25 C til et fint område med små vandfald swimming pools OG et stort ´bassin´ med saltvand hvor der gudhjælpemig (nej hvorfor skal han egentligt det?)...-svømmede delfiner rundt!!! Dét var mærkeligt og vældigt interessant!
Dagen efter stod den så mest på volley og juling i fjællet (på 11 etage)...-apropos denne juling, så er den blevet en hel tradition nu! Susanne bager boller, Christina prøver at huske at ha kakao med og alle (eller nogen) har nissehue på og så ser vi nisserne på låven (dansk oversættelse: Nisserne på LOFTET). Det er en super morsom/gøj norsk julekalender der er lavet som et reality show med 24 nisser der skal bo på et høloft i 24 dage og kun spise grød og julekager og hver dag stemmes der én ud! HAHA DÈT er skægt!
Lørdag var det så tid for endnu en hike, men idé vi af simple årsager blev nødt til at SNU (for det er ingen skam, som nordmændende siger), vil vi lade dette få et meget kort afsnit! Vi nåede dog at få en fin fin udsigt! Om aftenen tog vi på MBA middag....-vi troede vi skulle hen og spise lækker tre retters menu for nærmest ingen penge. Istedet kom vi med til noget der mere minder om et bestyrelses møde i en kantine hvor maden på taselvbordet løber tør efter første rundte, så man måtte skrabe ris af siden. Men spas var det, især da vi også måtte snu dér og ´sneg´ os ud...-for istedet at gå på julemarked! Åh så hyggeligt!
Søndag...-volley igen!
Mandag....-hmmm idag! Har ABSOLUT INGENTING LAVET! og dét er gøj! åh jo er forresten lige kommet ned fra juling i fjællet og endnu nogle afsnit af nisserne på låven med dertil MEGET GODE hjemmebagte boller!
På torsdag lander Bastian kl 21 i Honolulu og derefter går der hu hej turist i den og vi skal nå både til den ene og den anden ø:-) Man må jo se de vulkaner når man er her:-) Glæder mig!
Håber I alle har det godt og nyder det fine vintervejr hjemme, så LOVER jeg at nyde det fine vintervejr hér:-)

Thanksgiving og black friday

Happy holidays! Så har det været thanksgiving og jeg har stadig ondt i maven efter ALT for meget kalkun og pie! Men for søren det smagte godt...-Vi var inviteret op til Mette (der bor og arbejder på Hawaii på 5. år, men oprindeligt fra Danmark). Så 14 mennesker troppede vi op med hver vores ret og Mettes forældre, som har været på besøg i en måned, lavede kalkun og skabte stemning på ægte Bev stil.... Man sku tro de havde læst rollerne som Mr and Mrs Walsh....
Kæmpe bord med MASSER af mad var der ihvertfald, lige da vi havde sat os og den nyskårede kalkun kom på bordet, sagde vi alle på ægte amerikansk manér en lille taksigelse for hvad vi priser os lykkelige over i livet! Og jeg skal gerne gentage min taksigelse hér, da jeg ikke synes det kan siges nok gange! ´I am first and foremost thankful for all the friends I have met here on Hawaii, and I will without doubt miss them all alot! Thank you for making my trip unforgettable. And I am thankful for my family and friends back home in Denmark, for being in my life and making it the greatest´. Sådan gik vi så hele bordet rundt og man kunne selvfølgelig os som Susanne være taknemmelig for at Osteskæren er I ens liv! hihi! Men for søren hvor blev vi forspiste...-eller jeg gjorde! Har været mæt i to dage!

Fredag morgen vågnede jeg så overraskende tidligt (mit indre shopping gen må ha vækket mig), for det var nemlig den fredag som man kalder Black Friday, ret og slet fordi ingen butikker slutter dagen af med røde tal på bundlinien, men kun med sorte! Det er startskuddet til julehandelen og det betyder at butikkerne har KÆMPE udsalg, så afsted med mig til Waikele Outlet! Huhej, håber ikke min bankrådigver læser det her....-men omvendt kan man jo argumentere for fornuften i at vente med shoppingen til den koster det halve! Hehe....
Og så er jeg åbenbart blevet bidt af en gal løber imellem tiden, kan slet ikke stoppe med at løbe, det er skønt! (så nu har jeg os anskaffet mig et par nye løbesko, sat ned fra 100 usd til 30.....-dét er en god deal!).
Efter løbetur, smuttede Merete og jeg ned på Kalakaua og mødtes med Katrine for at se Waikiki Happy Holiday Parade...-Amerikanere elsker parader! Det var en god blanding af bands med nissehuer og julegejl, survivors fra pearl habor, klovne og militær der kom igennem paraden...-sjovt og hyggeligt var det da! Aftenen blev sluttet af med impulsiv middag på den lækre italienske som jeg os spiste på første aften jeg var på Hawaii:-)
Nå håber i alle har det godt! Kæmpe kram fra Hawaii land!!!!

Olomana THE MOVIE og bollefest!!!

Ja så er jeg sørme tilbage igen, for nu er videoen FÆRDIG!!! Og nøøøj hvor er den blevet god! Glæd jer til god musik, underholdende fraklip og skøre indslag:-) P.s. Videoen kan indeholde billeder der ikke bør vises til mindre børn eller mødre. P.p.s. Brug evt videoen som druk spil, hvor zebraen gør udfaldet (altså skålen), hvergang han er i billedet! God førnøjelse!

Og så lovede jeg jo at jeg ville komme med sjove billeder fra vores fredag eftermiddag/aften og nu har Mette ovenikøbet punket mig i kommentarerne for en opfølgning....-Jeg skal dog lige advare om at følgende ikke blev ligeså sjovt som jeg måske havde lagt op til (ja altså medmindre man var en af medlemmerne på festivitassen). Men når det er sagt, så holdt nordmændende traditionen tro (det er det ihvertfald blevet nu)...-den årlige bollefest! (den norske af slagsen, for ikke at forvirre). Så kl 17.00 troppede jeg op i fjællende på 11 etage i vinterjakke, varm sweater, halstørklæde, nissehue, varm kakao og stearinlys med duft af pebernødder.... Og velkommen blev jeg budt af nissepige susanne og nissen lurafix (aka Hallvard). Nissemor havde stået hele dagen i køkkenet og trakteret de fineste og lækreste boller og bonus var at der var chokolade i!!!! Mmmmmmmmmmmmmmm! Dén opskrift skal med hjem! Oppe i fjællet var airconditionen skruet op på sit højeste for lissom at skabe troværdige og realistiske rammer om bollefesten og julling! Hallvard går 5 min efter jeg er kommet ned med skraldet og efterlader de to stakkels nissepiger helt alene....-og PLUDSELIG går brandalarmen...-ikke bare røgalarmen, altså den der gør ondt i ørerne men stopper når den bliver lagt ned på gulvet eller smidt over altanen! NEJ! BRANDALARMEN! Dén for hele hytten (aka, Ohia, kalder den hytten for at blive i stemningen), så nissepige ét og to kigger på hinanden og beslutter sig for at la boller være boller og i al hast løbe ned ad trapperne (fra 11 etage) og ud på gaden til alle de andre hytteboere! Der stod vi så og glanede i vores nissehuer og varme sweatre i 30 graders varme.....-og jo en kommentar eller to fik vi da med! HAHA! Hallvard, der troede det var ham der havde foresaget hele tumulten idet alarmen gik igang i sammen sekund som han trykkede på elevatorknappen, med hasten som når man tænder lyset ved et ganske hurtigt tryk på stik kontakten, Hallvard han havde imidlertidigt stødt på Per og besluttet sig for at gå på den lokale og drikke en øl indtil der var clear igen, eller hytten var brændt af!
Nå men op kom vi og bollerne var der stadig, selvom Susanne havde en begrundet mistanke om at alle de brandmænd der løb ind i bygningen havde snuset sig direkte vej op til lækkerierne og fyldt lommerne til bristepunktet.... Men heldige som vi var var brandmændende enten for fede til at nå helt op på 11, eller simpelthen bare ikke havde plads i lommerne, for de var der endnu! Hurra for det.
Nå men kort til sidst, så går julling i al sin enkelthed ud på at vi er mange der er her helt til jul, men vi er osse mange der tager hjem nogle dage før...-så for at kunne nå at se alle afsnit af julekalenderen, måtte vi ganske enkelt starte en uge før 1 december! Det var alt for nu, roger over and out!

Night diving at Hawaii Kai og p.s.

Og så kom natdykningen...-uuuuuh det var scary! Vi mødtes kl fem i dykker butikken og fik udleveret hele dykkeroutfittet (Svømmefødder, maske, BDC, regulator, og våddragt...-med lange arme og ben). Og da hele gearet var iorden hoppede vi friske og frejdige ind i deres lille minivan og kørte afsted til Hawaii Kai alt imens at mørket sænkede sig over Waikiki og det ligeså langsomt blæste op for lissom at gi hele oplevelsen lidt mere krydder.... Så da vi kom frem kan man vist roligt sige at der var vind i håret! Men ud på båden kom vi med hele udstyret, iltflasker og dykkertasker og blev placeret som vanligt ved hver vores tank. Og da vi alle var i våddragterne sejlede båden ud på det mørke mørke hav. Om bord fik vi så instruktioner om hvilke håndtegn instruktørerne ville bruge på havets bund, når nu vi ikke kan se hinanden...-så lad mig omformulere...-hvilke LYGTE tegn vi skulle bruge dernede:-)
Spændte var vi og havet så TEMMELIG mørkt ud! Men men men vi var ikke skræmte! Så båden stoppede og instruktøren hoppede på hovedet i baljen for at fastgøre linen fra bunden til båden... Og så var vi klar! Der blev foretaget buddy check og så blev vi ellers smidt i! Det var super spændende, for det var ret så sort og der var ret så mange bølger...-lidt vildt! Men ned mod bunden gik det og jeg må indrømme at det var en interessant følelse at svømme rundt på bunden af Pacific Ocean med kun en lommelygte som lyskilde.. Vi var delt op i to hold og så derfor hurtigt det andet hold på 5 personer forsvinde ud i mørket...-exciting!!! Vi så desværre ikke så mange dyr som vi havde håbet på, dog spottede jeg en blæksprutte lige under mig...-den var fiiiin! Og et par krabber og krebs blev det os til. Dog bare de små....-til sidst frøs jeg desværre så meget at hele min krop rystede, så da vi endelig var oppe på den vældig gyngende båd igen måtte jeg kapitulere og springe 2. dyk over. Hvilket så istedet fik gjort mig til overvandsfotograf med tendens til søsyge! EJ jeg siger jer det gyngede...-og der var da os en helt del der lige måtte en tur udover rællingen, på vej tilbage igen efter 2. dyk! Men spændende var det, bestemt. Og godt var det at komme hjem i varmen igen!
Og så kan jeg iøvrigt fortælle at der oppe i de norske fjälle (aner ikke hvordan det staves), på 11. etage på Ohia, lige p.t. i skrivende stund arbejdes på højtryk for at få produceret den længe ventede video fra den farlige Olomana hike!!! Glæd jer!!! Den vil nok blive releaset i nat! (Vores nat, jeres dag). Og nu vi er ved tidszoner, så kan jeg til de interesserede fortælle at Hawaii IKKE har vintertid (wonder why), og derfor er der nu kun 11 timer imellem os! Som i at jeg er 11 timer bagved jer!
Og endnu engang lidt reklame for den nu velfungerende kommentar funktion...-brug den, den virker!!!
p.s. jeg ved der er store planer for imorgen eftermiddag/aften, hvilket muligvis kan udløse vældig interessante billeder til bloggen...-oh jes der er meget at glæde sig til!
Og nårh ja det blev da os til en lille tur ud i byen, med Zebra... Og utroligt mange sømænd på gaden! Vi brugte en hel aften på at regne ud hvorfor i alverden man arbejder i krid hvidt tøj?!?!! Og så går de i byen med walkie talkie....-hahahaha. Men et billede blev det da til! ...-De lyshårede piger stillede gerne op...-Eller var det omvendt?

Ekstreme oplevelser...-Til vands, til lands og i luften!!!!

Så er jeg tilbage...-i live!!! Jeg må hellere starte med at fortælle at følgende indlæg ikke er egnet til børn under 12 år, eller mødre! Jeg har siden sidst kastet mig ud i følgende udfordringer (Og jeg må hellere, med det samme, undskylde til alle mine forældre for ikke at ha fortalt om det inden...). Anyways så går udfordringerne ud på farlig hike på Olomana peaks, faldskærms udspring, kajak roning og natdykning!!! (p.s. har tjekket min forsikring og den dækker, men tak for tippet moster Merete).
Så lad os starte fra en ende af, første udfordring gik på at bestige Olomana peaks. Det er tre toppe der skal bestiges og de ligger lige på den anden side af øen ovenfor Kailua, til dem der følger med på kort. Vi startede kl 8 om morgenen og tog bussen tværs over øen, steg af og måtte til fods krydse henover en golf bane for at komme til hiking stien (vagten dér har fået at vide at hikere godt må komme forbi, så denne gang var det fuldt lovligt). Midt i det hele går der så en sti op som man skal vandre et godt stykke af i pæn terræn stigning...-hej knæ var I os med!?! Den 1. og den 2. top er det de kalder intermediate (mellem svær), så vi måtte sige farvel til to fra klatreholdet dér, da højdeskræk ikke umiddelbart er noget man skal ha med sig op... Men videre fortsatte den hårde kerne af fjællaber og præriepader (øgenavn fjællaberne nu har døbt danskerne), op ad både 1. og 2. peak... og SÅ kom den 3....-ja den var straks værre! Den er det de kalder advanced (svær), og det kan de nu nok ha ret i! Der var nogle temmeligt heftige stigninger undervejs der inkluderede klatring (der var dog oftest et tov til hjælp), på klippe hvor det gik ret lodret ned på begge sider ad kammen...-og når man sådan hænger dér, så er man RET så ligeglad med lektier og andet gejl der præger samvittigheden! Haha. Selv de to garvede præriepader måtte på et tidspunkt sætte sig og sunde sig og lige få psyken med til at fortsætte! Alt imens de observerede de to fjællaber der let til fods og lystigt kravlede videre...-det er ikke for sjov de har deres navn!
MEN HOLD BØTTE EN UDSIGT DA VI ENDELIG KOM PÅ TOPPEN! Og til de som har set Simpsons the movie og kender til begrebet ´Spider pig´, kan så os forstå det sjove i at vi har fundet en fællesbetegnelse for både fjællaber og præriepader, hvilket er blevet til den norske oversættelse af spider pig...-´Klatre Gris´! Idét begge parter åbenbart har en forkærlighed for klatring!
Vi havde så på hele nedturen en diskussion kørende om hvorvidt den danske oversættelse mon var klatre SVIN!? Anybody knows?
Næste udfordring! Faldskærms udspring....-Dét var skæg! Var lidt uforberedt på det, da jeg ikke vidste jeg skulle springe førend at Hege ringede lørdag morgen og spurgte om jeg skulle med? Vi kører om en halv time sagde hun...-ARGH!!!! Ok, jeg er klar...-på med kondiskoene, snør dem godt om fødderne og så ellers afsted til North Shore...-det er dér det sker! Da vi kom derop blev vi registreret, skrev under på 7 papirer at vi godt var klar over at vi kunne ´get seriously injured OR killed´...-ja tak, men nej tak! Så ventede vi i godt en time (hawaiian time). og så skete det! PUHA! Hvis ikke man var nervøs tidligere, så BLEV man det når ens instruktør udstyrede én med udsprings gear og kørte én igennem procedurerne...-så afsted med os til den lille blå flyver og ind og sidde på række på bænkene... Jeg sad MEGET tæt op ad min instruktør og i en hvilken som helst anden situation havde det været temmelig ubehageligt, men lige præcis nu føltes det MEGET godt og SIKKERT!!! Tror jeg spurgte ham 47 gange om han havde tænkt sig at spænde mig fast til sin faldskærm med alle hægterne og om han havde prøvet det før, om han ville lade være med at dreje rundt i luften og og og...-Men sikke en flot udsigt vi havde lige inden vi fløj op over skyerne, flyet vendte nu næsen tilbage mod land og da vi var præcis inde over kysten åbner de døren i flyet og siger GO til ham lige foran mig!!! ARGH....-nåede jeg nærmest ikke at tænke førend at min instruktør skubbede mig hen imod døren og sagde ´Come on, lets go´...-SHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIT!!!!!!!! Jeg slap mit greb om flyverens dertil egnede håndtag og lod mig falde ud af flyet! FRIT FALD ud i skyerne! HOLD KÆFT HVOR VAR DET FEDT! Vi faldt i omkring 45 sekunder uden skærm og da jeg havde fået besindelsen tilbage (efter 4 sekunder) så NØD JEG DET! Vi lå bare og drejede rundt i ingenting, ned igennem skyerne indtil jeg pludselig kunne se havet og jorden...-og pludselig gav det et ryk i mig og faldskærmen havde foldet sig ud! Vi svævede!!! Det var så flot og slet ikke farligt! Han tog nogle drejninger med mig i luften indtil han siger ´Okay I´m gonna land us now...-are you ready?´...-og det gjorde vi så! Virkelig elegant! Tror måske aldrig jeg har haft så meget adrenalin i min krop på én gang! DÈT VAR VILDT! Jeg var den første på jorden, så så både Hege og hendes norske kompis lande lige efter mig! Efterfølgende var vi drit sultne og tog til Mexicaner restauranten i Haleiwa...-til dem der stadig er med på hawaii kortet, og spiste mad. Vi skulle da os lige prøve de sindsyge bølger på north shore i Waimea bay, så på med badetøjet og ned i vandet...-hold bøtte nogle kræfter der er i det vand! Blev fuldstændig slået ud af kurs, FLERE gange, tror bølgerne var omkring 3-4 meter (wild guess, meget højere end mig var de ihvertfald).
Nå næste spas bliver ikke lige så langt, I promise, Kajak roning ud for Kailua beach (verdens smukkeste strand)...-og JA den er virkelig smuk!(se billede) Vi lejede nogle kajakker og jeg havde fået den ære at ro med Per som motor! Vi havde dog lidt start problemer, hvor vi så iøvrigt takkede os glade for at ha lejet en drybag alligevel, idet man ikke skal kimse af hvor meget en bølge kan vælte en kajak rundt! Oh well kaji kajak ud til en lille ø der ligger et stykke ud fra stranden (ca. 1 km.), på vejen så vi os en skildpadde ligge i overfladen og trække vejret, så hyggeligt! Hej med dig! Det var straks sværere at lande igen på den anden ø, idet bølgerne kom ind fra begge sider (lidt a la Skagen, bare større), og så er man lige pludselig meget udsat i sådan en lille kajak hvor bunden består af rev! -Altså ikke kajakkens bund, havets bund!...-av av! Men i land kom vi og hvor var der dog smukt! iiih har taget en masse billeder! Vi spiste lidt mad og klatrede så om på den anden side af øen, bare fordi vi kunne! Der var så smukt! Nå men tilbage igen skulle vi efter nogle timer, så op i kajakletten igen og så stod den ellers på kajak surfing ind på bølgerne! HAHA det var skæg!
Sidste udfordring må få sit eget indlæg, da jeg endnu ikke har været på det, det først er i aften! (det skulle jo gerne lige blive mørkt først!). Så ses lige rundt om hjørnet!